Sügro vælger ny WMS-løsning fra Roima
- Day:
- 23
- Month:
- 12
- Year:
- 2025
Vi er glade for at kunne annoncere, at Roima har indgået aftale med Sügro A/S om implementering af Roimas WMS, LOGIA, som virksomhedens nye løsning til lagerstyring.
Med denne investering tager Sügro et vigtigt skridt i deres transformation fra primært at levere til kiosker og cafeterier til også at betjene almindelige virksomheder inden for liberale erhverv.
Sügro er en af Danmarks mest markante aktører inden for convenience og dagligvarehandel med en omsætning på 1,6 mia. kr. og et sortiment på over 5.000 varenumre. Fra deres distributionscentre i Greve og Vejle leverer de varer til købmænd, kiosker, servicestationer, biografer, kantiner og nu også til virksomheder over hele landet.
Med LOGIA får Sügro en platform, der gør det muligt at effektivisere plukkeprocesserne, håndtere pluk i anbrud til mindre kunder og konsolidere pluk på tværs af lagerområder. Løsningen understøtter styring af varer med kort holdbarhed, compliance med EU’s TPD-tobaksdatabase og giver advarsel på produkter, der nærmer sig udløbsdato.
Projektet er startskuddet til Sügros rejse mod automatisering og fremtidssikret lagerstyring. Med denne WMS løsning ser Sügro Roima som en troværdig partner, der sikrer, at de kan følge med udviklingen inden for moderne WMS og WCS – blandt andet gennem vores løbende opdateringsservice.
Vi ser frem til at støtte Sügro i deres vækst og effektivisering og til at levere en løsning, der virkelig gør en forskel for både medarbejdere og kunder.
Go live er planlagt til Q2 2026.
Fra venstre mod højre: Henning Limborg, CEO, Sügro; Stefan Rasmussen, Warehouse Manager, Sügro; Lars Hansen, Logistics Manager, Sügro; Claus Tommerup, Project Manager, Roima; Jesper Højlund, Sales Manager, Roima.
-
Customer Case
Flying Tiger Copenhagen: Kombineret WMS og WCS styrer fuldautomatisk distributionscenter